Skip to main content

Glade kunder fortæller

Se historier fra kunder herunder

Udtalelse fra Janne: “Lyt til hvordan hun blev fri for smerter og frygt med Bentes hjælp”



Mød Mie med datteren Simone og hør, hvad zoneterapi kan gøre for en lille baby med maveproblemer.

Del 1

Del 2

Video
01

Livet vendte tilbage

Udtalelse fra Esther, Rødding

I 2014 begyndte jeg at få besøg af Bente. Dengang døjede jeg en del med bihulerne, ørerne, blæren, fordøjelsen og  kramper i benene. Behandlingerne hjalp mig og gav mig lindring og indre ro. Siden har jeg benyttet mig af Bente. Hun kommer glad ind af døren med sin briks, og det er altid en god start.

I august 2016 fik jeg et brud på ryggen og måtte holde mig en del i ro med korset på. Jeg fortsatte med behandlingerne i min stue, siddende i min stol, og ryggen helede sig, selv i min høje alder og med en diagnose for osteoporose.

Kort tid før jeg fyldte 90 år (i august 2018) fik jeg undersøgt lungerne, da det var blevet vanskeligere at få vejret. Skanningerne på sygehusene i Esbjerg og Vejle viste begge, at der var angreb af kræft på højre lunge og på venstre lunge en mindre blodprop. Jeg fik tilbudt kræftbehandlingspakken på Vejle Sygehus, men takkede nej, da jeg ikke kunne forestille mig at gå det igennem. Hjemme i min stue behandlede Bente mig videre, nu ud fra den nye viden, som vi havde fra lægerne.

Sidst i oktober fejrede vi min 90 års fødselsdag. Jeg havde fået det bedre trods, at jeg ikke kunne motionere og dermed bidrage til at rense mine lunger, og iltapparatet brugte jeg nu også mindre end i starten. I midten af januar 2019 var min læge på besøg og kunne også konstatere, at jeg havde det meget bedre. Han tilbød mig derfor en ny skanning af lungerne, som jeg fik foretaget på sygehuset i Esbjerg, der nu havde samme avancerede udstyr som i Vejle. Den 15. februar 2019 fik jeg resultatet overrakt af min egen læge, og det viste, at jeg var fri for kræft. I dagene der fulgte dukkede glade familiemedlemmer og venner op for at fejre, at jeg havde fået livet tilbage. Det var en ubeskrivelig følelse, som lige skulle trænge ind.

Bentes behandlinger og brug af iltapparat er, hvad jeg isoleret set har gjort brug af for at nå hertil, hvor jeg er i dag – at være fri for kræft. Det er vidunderligt og jeg er meget taknemmelig og siger ofte til Bente, at hvad skulle jeg have gjort uden hendes hjælp. Vi har aftalt, at min fortælling gerne må være på Bentes hjemmeside til evig tid.

Flere udtalelser:
Trivsel og Læring – udtalelse fra forælder
Trivsel og Læring

Jeg valgte at kontakte dig, da det stod mig klart at vi ikke nåede ind til min datter via snak – hun lukkede af. Derfor var det vigtigt at spørge hendes krop, hvordan den havde det og hvilke ting, der udløser de følelser, som hun går rundt med.

Angst, selvværd og ordblindhed.

Min datter scorer grøn i sine test, hvilket betyder, at hun ikke umiddelbart er ordblind, men ved at se på hendes udfordringer og ekstra test, er sandsynligheden for hun testes ordblind i 6. klasse stor, derfor tilbydes hun hjælp i skolen som én, der er ordblind. Hun kan godt læse men skrive er svært. Dette gøres for at undgå et generelt læringstab.

Jeg forventede, at du kunne hjælpe min datter til at få det bedre og at hendes fysiske og psykiske gener skulle forsvinde eller finde et fornuftigt leje (hovedpine, angst og lavt selvværd) og at jeg fik nogle svar, så der var samstemmelse mellem, hvilke tanker jeg gik og gjorde mig, eller så jeg forstod min datter bedre og derved kunne hjælpe hende bedst muligt.

Og det var lige præcis det jeg fik. En øget forståelse og min datter gik fra dig med en følelse af og være ”opløftet eller lettet”. Ligeledes kom der nye vinkler på, som så på ”hele” min datter.

Udover det fik jeg en ro og en bekræftelse i, at det jeg tænkte/følte ikke var forkert og jeg fik flere informationer, som jeg kunne bruge videre frem til og støtte hende i/med.

Min datters hovedpine forsvandt næsten og hun havde ikke længere fravær fra skolen. Hun fik en større tro på sig selv og begyndte at sige fra. Hun fik fortalt mere, om det hun gik og følte. Hun fik sin stemme ud. Jeg ville ønske jeg kunne have fortsat, fordi det ville give min datter mulighed for og blive endnu mere rodfæstet.

Jeg ville til en hver tid anbefale dig og det du gør/kan give videre til andre.

Mette Rostgaard Andersen

Lisbeth fik online-hjælp under Corona lockdown
online-hjælp

“Under Corona-lockdown fik jeg pådraget mig en virus, som hurtigt fik fat i mit i forvejen udfordrede immunsystem gennem flere år.

Min formodning er, at det var COVID-19, da jeg i løbet af 1,5 timer gik jeg fra at føle mig lidt småsløj til at blive virkelig dårlig med brændende lunger og en følelse af, at nogen trampede på min brystkasse.

I håb om at kunne bekæmpe virussen på egen hånd kontaktede jeg Bente pr. telefon. Hun gav mig øjeblikkelig en online-behandling, hvor hun fik min krop hydreret og balanceret samt guidet mig i forhold til akut mangel på vitaminer og mineraler.

I løbet af 20 minutter gik min tilstand fra ulidelige til udholdelige og efter ca. en time havde jeg det væsentligt bedre og var ikke længere utryg ved situationen.

Jeg kan kun takke Bente og hendes udsædvanlige evner for, at jeg i løbet af få timer fik slået virussen ned.

Lisbeth i Århus

Nyt liv efter datters sygdomsforløb og opslidende skilsmisse
Nyt liv

I forbindelse med min datters sygdomsforløb og efter en opslidende skilsmisse har jeg gået i forløb hos Bente, hvor jeg har fået en virkelig kompetent og hjertevarm behandling. Hun tester og balancerer med kinesiolog kroppen for ubalancer, og med udgangspunkt i kroppens ubalancer giver Bente herefter en nuanceret og dybdegående rådgivning med både selvhjælpsøvelser, kosttilskud og målsætninger.

Det er tydeligt at mærke, at Bente elsker sit arbejde med hendes både terapeutiske og holistiske tilgang, får krop, sjæl og sind en enestående omsorg og kærlighed.

Ønsker du et bedre helbred, hvor du samtidigt arbejder i dybden og lærer dig selv at kende, er Bente et helt fantastisk valg.

Annette Mikkelsen

Maya ud af indviklet og årelangt sygebillede
årelangt sygebillede

Bentes behandlinger har hjulpet mig med et meget indviklet og årelangt sygebillede, som indtil med hendes hjælp har bevæget sig i cirkler. Efter hendes behandlinger har jeg for første gang i flere år mærket en ændring og bedring i de fysiske symptomer, som jeg har været hæmmet af i flere år, og som jeg forgæves har søgt hjælp til andre og adskillige steder. Hendes behandlinger har ikke kun hjulpet mig med min fysiske tilstand. Hun har vist mig, at der er en sammenhæng mellem alt – mellem kroppen, sindet og sjælen – og ikke mindst mellem vi mennesker og universet. På den måde har hun helt uopfordret introduceret mig til en ny, spirituel og kærlig verden af engle og feer og krystalsten, som jeg tidligere har været skeptisk over for, men som jeg nu både finder håb, tryghed og mening i.

Jeg vil anbefale alle, der på den ene eller anden vis døjer med sit helbred at prøve kinesiologi hos Bente. Det er både fascinerende, motiverende og lidt skræmmende at opdage sammenhænge og bagvedliggende årsager til det, vi mærker og føler, og tilmed opleve, hvordan hun med kinesiologien og sin rådgivning kan løsne op for de knuder, vi eventuelt måtte have liggende i os.

Maya

Peter og Anne er sluppet ud af bekymringen efter sygdom
bekymringen efter sygdom

Anne og Peter: Vi synes, vi er i god balance. Vi har den energi, vi har brug for, større energi end før.

Peter: Før jeg begyndte hos Bente, var jeg bekymret for min sygdom, og den bekymring har jeg fået væk.

Anne: Jeg fornemmer min bækkenbund er bedre og jeg var bekymret for Peter og hans sygdom, men det er ikke sådan længere. Nu er jeg glad for at stå op om morgenen og gå i gang med dagen og mærke jeg ikke fejler noget.

Peter: Det er lidt det samme, og ikke at have ondt nogen steder, det er dejligt. Vi behøver ikke have ondt for at mærke, vi lever!

Anne og Peter: Vi valgte at komme til Bente, da vi så hun kunne hjælpe andre, sådan som hun viste ved en workshop hos Tidslerne. Uden hendes hjælp tror vi ikke Peter var kommet ud af sit traume, som han fik for 10 år siden.

Anne: Jeg var med i den traume-korrektion, som Peter fik hos Bente første gang, og det betyder vi nu lettere kan være i sorgen.

Vi har fået det ud af det, som vi forventede og lidt til – i og med vi har været som par hos Bente – bekymringerne er væk og dette også takket være små daglige øvelser, som hun har givet os og som vi følger.

Vi vil gerne anbefale Bente til andre.

Mangeårig stress var så ødelæggende
Mangeårig stress var så ødelæggende

Jeg føler det meste af tiden, at det går fremad med mig. Før kørte det i ring for mig, hvor jeg havde mangel på ro i tilværelsen. Mangeårig stress var så ødelæggende. Jeg føler, at Bente er den eneste, der har kunnet hjælpe mig med at finde den rette vej til et gladere og friere liv. Jeg føler mig lettet. Jeg valgte at komme til Bente, fordi jeg så hun havde nogle evner ved hendes foredrag og workshop. Jeg tror ikke, jeg kunne have gjort det uden hendes hjælp, da hun træder til, når jeg har brug for det. 

Jeg havde prøvet forskellige andre ting som meditation. Ved siden af jeg går hos Bente, lader jeg mig stadigvæk inspirere ved at læse mv. – det opfordrer hun mig også til, så vi har et samarbejde omkring mit liv. Det, som er godt er, at jeg får hjælp over telefonen imellem behandlingerne. Bente har medfølelse med mig. Jeg kan varmt anbefale hende.

“At blive ældre og stadig føle sig levende, rask og glad” — Karen Bjerre, Haderslev
Karen-Bjerre

Min alder var 82 år, men min stofskifte alder var kun 67 år. Siden jeg var barn har jeg lidt af “irritabel tyktarm” værst forår og efterår, men det er meget normalt sagde skiftende læger.

I januar 2014 blev jeg akut indlagt i Aabenraa med så stærke smerter og mistanke om truende aorta-aneurisme, at jeg fik en rigtig grundig undersøgelse. Heldigvis blev mistanken afkræftet. Og efter gastroskopi blev jeg henvist til Hella Carstens, biopat og zoneterapeut. Hendes undersøgelser viste, at jeg ikke kan tåle mælk – og en gennemgribende kostomlægning gjorde underværker.  “Mælkeintolerance, det er da noget babyer har”, var min praktiserende læges kommentar… Tænk, hvis den fordom ikke havde været så vidt udbredt: Det kunne have sparet mig for meget gennem årene!

Hella Carstens rådede mig til at fortsætte med fodzoneterapi, og henviste mig til Bente Fisker, og siden er Bente kommet her i mit hjem med jævne mellemrum – og jeg er blomstret op.

I efteråret 2018 besluttede jeg mig for en kostomlægning efter Sense-principperne hos konsulenten Bente Skov Pedersen. Det første møde med denne nye Bente, hvor jeg blev målt og vejet, indebar en store overraskelse: Min alder var 82 år – men min stofskifte alder var kun 67 år. Og jeg er overbevist om, at det kan jeg takke Bente Fisker for. Hun kan nemlig så meget mere end zoneterapi, og uddanner sig hele tiden yderligere inden for kinesiologi, kinergetics, energipsykologi – og det hele foregår i tæt samarbejde med klienten på briksen. I tryghed og glæde.

Bente har udpræget empati. Når hun kommer, kan hun fornemme hvad der er mine problemer, hvad enten det er fysiske eller mentale, og derfor føler jeg mig hørt og forstået, så jeg med det samme kan slappe af og tage imod gode råd og anvisninger, så jeg selv kan arbejde videre. Intet foregår henover hovedet på mig. Jeg vil gerne give Bente mine varmeste anbefalinger.

Karen Bjerre, Haderslev

“Jettes fortælling – stress, udbrændthed, leddegigt”
stress, udbrændthed, leddegigt

Jeg er en 60-årig kvinde, som for 6 år siden pludselig oplevede, at der skete noget mærkeligt med min krop og mit sind.

Jeg havde arbejdet 40 år med børn, min ryg var slidt og jeg havde fået konstateret leddegigt. Pludselig kunne jeg ikke klare at komme ind på min arbejdsplads, jeg svedte, havde kvalme og fik hjertebanken, hovedpine og flere andre symptomer, når jeg bare tænkte på arbejde.

Jeg havde aldrig før prøvet at have det sådan, så jeg vidste ikke, hvad der skete med mig. Den korte historie er, at den stress viste sig at være svær udbrændthed.

Vi prøvede 3½ år at få mig tilbage på arbejdsmarkedet, men det lykkedes ikke. Jeg var så syg, at jeg ikke kunne fungere normalt, jeg kunne ikke være sammen med venner og familie.

Kunne ikke tåle lyde – støj gjorde mig syg i flere uger. Lys, fjernsyn, at komme ud at få sanse indtryk – alt gjorde mig syg. Jeg lå i timevis i soveværelset med ørepropper og gardiner trukket ned for at lukke så meget ned for virkninger som muligt. Sådan så mit liv ud indtil jeg kom til Bente første gang i foråret 2017.

Allerede da jeg gik hjem efter den første behandling, kunne jeg mærke, at behandlingen havde hjulpet mig. Den akutte stress jeg havde i kroppen, formåede Bente at slukke for. I løbet af det år jeg gik hos Bente, har jeg bare fået det bedre og bedre. Jeg vil altid skulle passe på mig selv, da jeg ellers nemt kan komme til at få følelsen af udbrændthed igen.

Jeg skal være opmærksom på, hvilke aktiviteter jeg vælger og at få hvilet hver dag imellem aktiviteterne. Hvis jeg gør det, kan jeg have et meget fint og velfungerende liv. Jeg kan i store træk meget af det, jeg kunne før, bare ikke så fysisk hårdt. Jeg træner, jeg kan sove igen, jeg kan lave håndarbejde, læse, have gæster og gå i byen igen. Og Bente, hende holder jeg ved, for det gør mig godt at komme hos hende hver 3.-4. uge.

Kh Jette

“Bente hjalp mig tilbage til livet” — Peter Holst
Bente hjalp mig tilbage til livet

SUNDHEDSKLINIK: Peter Holst kender om nogen til, hvad det vil sige ikke at kunne bevæge sig p.g.a. af ulidelige ryg- og lændesmerter – men Alternativ Behandler, Bente Fisker i Rødding har på forunderlig vis, bogstaveligt talt givet Peter livet tilbage….

RØDDING: I gennem mange år har Peter Holst lidt af forfærdelige rygsmerter, i forbindelse med en diskosprolaps, som til tider gjorde ham fuldstændig lam. For at være ’gående’ har han af flere omgange været på Mølholm i Vejle for at få sprøjtet binyrebarkhormon ind i leddene med tre måneders interval.

En dag var smerterne så voldsomme, at jeg ikke kunne rejse mig fra sengen, ryg og lænd var total fastlåst, fortæller Peter Holst.

Jeg havde i anden anledning tidligere talt med Bente Fisker, hvor hun bl.a. fortalte om sin uddannelse som Alternativ Behandler. Jeg valgte at tage en kontakt til Bente, som hurtigt kunne høre at den var ren gal – og inden længe var hun hjemme hos os.

Sammen med min kone, fik Bente mig op på briksen, og efter en times behandling kunne jeg selv gå ned fra briksen og bevæge mig rundt i huset med bitte små skridt – uden støtte – det var en fantastisk følelse, og jeg var virkelig glad.

Jeg fortsatte med behandlinger én gang om ugen, og kort tid efter kunne jeg genoptage mit job. Herefter gik jeg over til at få behandlinger hver 3. uge, samtidig kunne jeg fortsætte et aktivt fritidsliv, fortsætter en glad Peter Holst.

Bente Fisker er ikke overrasket over resultatet, hun har gennem sin livserfaring et godt kendskab til klienternes problemer, og kan derigennem yde den bedst mulige behandling – og så har jeg naturligvis tavspligt, pointerer Bente.

Sundhedsklinikken er indrettet i hyggelige omgivelser i privaten på Frøsvej i Rødding, hvor der tilbydes komplementære behandlinger. Hvis der er behov, så tilbydes der også behandlinger i eget hjem.

Som uddannet RAB-godkendt zoneterapeut i 2009, hvor kinesiologien blev koblet på i 2013 og siden en masterclass i kinergetic i 2016, er Bente godt klædt på til at afhjælpe de fleste skavanker. Behandlingerne er smertefri og afslappende, der bruges ingen apparater, kun hænderne.

I klinikken behandles mennesker i alle aldre, og med forskellige behov for afhjælpning og lindring af lidelser – f.eks. babyer, der ikke er glade, fordi de har ondt i maven eller ørerne – voksne med smerter, træthed, fordøjelses besvær – unge med manglende livsglæde, samt ældre med gigt og andre aldringstegn. Ligeledes kan sportsfolk også få en balancering og optimering af muskelenergierne – alle kan modtage behandling fra spæd til 90+.

Antallet af behandlinger er individuelt. Terapien sætter gang i kroppens selvhelbredende evner – kroppen vil nemlig ikke være syg, og gør hvad den kan for at indstille balance, men nogen gange er der brug for støtte – Det fascinerer mig dybt at behandle holistisk, det vil sige at behandle det hele mennesker, fortsætter Bente Fisker.

Nogle vælger at tage behandlinger for at forebygge f.eks. stress relaterede sygdomme, samt for at opnå den afslappende tilstand. Komplementære behandlinger kan også være et supplement i behandlingen af sygdomme som i øvrigt behandles af læger og sygehuse.

Før omtalte Peter Holst var ude for endnu en slem forskrækkelse, da han blev bidt af en flåt efter en jagttur i 2012.

Peter blev virkelig syg at biddet, hvor diagnosen lød på Borrelia infektion. Jeg var rigtig langt ude, fortæller Peter. Jeg blev indlagt med hjertestop og hele kroppen var lammet. Der måtte lægges bly på øjenlågene for ikke at de skulle tørre ud. Jeg havde besvær med både at spise og drikke p.g.a ansigtslammelser.

Igen blev Bente ’redningsmanden’ – jeg fik hyppig zoneterapi – samtidig med jeg fik akupunktur på hospitalet. Det var dog tydeligt for mig, at det var zoneterapien, der havde størst effekt og fik løst op for mine ansigtsnerver. I 2013 var der ikke længere synlige tegn på ansigtslammelser – og jeg kunne f.eks. fløjte igen.

Jeg er ovenud lykkelig for, at jeg i sin tid fik kontakt med Bente, hun har gjort en markant forskel, og har virkelig givet mig livet tilbage, lyder det fra en lykkelig Peter Holst.

“Slidgigt i knæ, balance i helbredet med mere” — Susanne Huuse
Slidgigt i knæ

Jeg er en kvinde på 64 år, stadig aktiv og i det store og hele en rask person. Jeg har fået aldersskavanker i form af slidgigt i knæ, men gør meget for at holde mig i rimelig form til at klare en alsidig tilværelse.

Jeg har modtaget zoneterapi-behandling hos Bente, siden hun blev færdig med sin uddannelse. Ja, faktisk lagde jeg – som forhenværende nabo – krop til diverse forsøg i uddannelsesforløbet. Siden har jeg modtaget behandling regelmæssig med ca. 5-6 ugers interval … og det har jeg tænkt mig at blive ved med. For mig er det en totaloplevelse af velvære og egenomsorg, som en blevet en grundsten for alle mine aktiviteter. Det er næsten som en treenighed af at genfinde og bevare balance mellem krop & sind: bevægeapparatet, det kemiske/hormonale og det mentale.

Til selve behandling af slidgigt-skavanken sørger Bentes behandling for at holde smerteniveau acceptabelt (= at kunne undgå smertestillende medicin). Det i sig selv er jo alle penge værd. Desuden yder zoneterapi en generelt helende behandling, så eventuelle ubalancer bliver afsløret og sat på plads. Efter enhver behandling oplever jeg konkret en smertestillende effekt, men også en velvære og afslappethed i hele kroppen. Mest af alt føler jeg mig behandlet og efterladt som et helt menneske.

Jeg blev enke for snart 2 år siden og har naturligvis skulle finde vej rundt i sorglandskabet. I perioder har det absolut været op ad bakke med tung rygsæk. Også i den sammenhæng føler jeg zoneterapi (+ det ekstra, som Bente også mestrer) har været en hjælpende ledsager.

Igennem de mange år, jeg har modtaget behandling, er jeg gang på gang blevet imponeret over Bentes interesse for at videreudvikle og videreuddanne sig. Al den energi og tid, hun lægger i at få indsigt i andre, alternative menneskeopfattelser og behandlingsformer, er enestående. Jeg nyder i den grad godt af det og har ikke et eneste sekund været utryg ved at følge hende på nye veje og afprøve nye råd – i alle henseender: kost, fysiske øvelser, naturmedicin.

Derfor kan jeg kun på det varmeste anbefale Bente som behandler … og gør det gerne !

Susanne Huuse, Ustrup, februar 2016

“Fastlåst ryg og smerter” — Peter Holst
Hold-i-nakken

Jeg kunne ikke rejse mig fra sengelejet, da min ryg og lænd var låst. Min kone og Bente fik mig op på briksen hjemme hos os. Efter en times behandling kunne jeg selv stå ned fra briksen og bevæge mig rundt med små bitte skridt uden støtte – det var en væsentlig bedring og jeg blev meget glad. Da Bente kom for at behandle mig en uge senere, var der fortsat lindring. Jeg fortsatte med en behandling om ugen og kunne ret hurtigt genoptage mit job. Jeg blev ved med at få zoneterapi cirka hver 3. uge og kunne have et aktivt liv. I dag kan jeg stadig af og til have brug for en afbalancering, når jeg bliver spændt og træt i ryggen, men efter behandling føler jeg lindring og fornyet energi.

Jeg vil gerne anbefale Bente til andre, da hendes behandlinger har gjort en markant forskel for mig.

– Peter Holst

“Baby ondt i mave og ulykkelig!”
nyfødt barn

Jeg fødte min datter d. 6/7 – 16. Et par uger efter fødslen, begyndte vi at have nogle rigtig trælse dage og aftner. Jeg havde en datter, som ikke var særlig glad, hun smilede sjældent og var meget urolig. Derudover kom der ikke særlig meget i bleen. Om aftenen gik det helt galt og hun var nærmest utrøstelig.

Jeg kontaktede Bente, da min datter var ca. 7 uger gammel og fik en tid til babyzoneterapi. Allerede samme aften efter den første behandling, fyldte hun bleen tre gange. Hun har nu fået tre behandlinger, og jeg har i dag en to måneder gammel datter, som er i rigtig godt humør, hun smiler og spjætter med arme og ben af glæde. Desuden sover hun godt om natten, og fylder bleen, når hun skal af med noget.

Jeg vil slutte min lille fortælling af med at sige til andre nybagte forældre med babybøvl: ” Tag guldklumpen med til zoneterapi hos Bente – DET VIRKER!”

“Borrelia” — Peter Holst
borrelia

I december 2012 blev jeg indlagt og gennemgik en kraftig behandling med antibiotika. Det tog noget tid, inden der blev stillet en diagnose, og det viste sig at være borrelia infektion i svær grad. Den bevirkede lammelse af ansigtsnerver, mit øje kunne jeg ikke lukke og havde besvær med at spise og drikke – og fløjte, munden var delvis lammet. I maj 2013 var der ikke længere synlige tegn på ansigtslammelser og jeg kunne igen fløjte. Det skal lige siges, at ved siden af hyppig zoneterapi gik jeg på sygehuset og fik akupunktur og ansigtsmassage, men det var tydeligt for mig, at zoneterapi havde rigtig god effekt på mine ansigtsnerver, det blev tydeligt for mig efter, at jeg var færdig med behandlingerne på sygehuset.

Jeg vil gerne anbefale Bente til andre, da hendes behandlinger har gjort en markant forskel for mig.

– Peter Holst

“Depression og stress” — Lotte
depression

Gennem en lang periode har jeg haft depression og stress. Jeg gik til psykolog i lang tid, som hjalp mig i første omgang, men symptomerne vendte tilbage. Gennem en bekendt blev jeg gjort opmærksom på Bente Fiskers arbejde. I starten var jeg ret skeptisk og nervøs,  men kunne ret hurtigt se vedvarende, positive ændringer i min psyke. Allerede 3. gang var jeg helt tryg ved at gå hos hende. Når man ikke har prøvet det før, kan det være grænseoverskridende, når hun tester og afbalancerer med kinesiologi og kinergetics (det gør slet ikke ondt).

Bente har virkelig hjulpet mig ud af depression og stress, at jeg var mørkerød, smerter i lungerne, hoved, nakke og mave. Hun har også hjulpet mig med at sætte mål for mig selv i forbindelse med studie og at flytte hjemmefra, så jeg kunne få det bedre over tid – hun har derefter hjulpet mig, så jeg kunne opnå disse mål.

Bente og hendes metoder har gjort, at jeg har nemmere ved at klare hverdagen og jeg er blevet gladere og på få behandlinger har jeg rykket mig så meget, at mine omgivelser også kunne mærke, at jeg har fik det bedre.

Jeg kan derfor klart anbefale Bente til andre både med psykiske og fysiske problemer, da hendes behandlinger strækker sig bredt. Det virkede underligt med kinesiologi og kinergetics i starten, men var det hele værd.

Personligt regner jeg med at blive ved Bente indtil min krop er på toppen igen!

Skrevet af “Lotte” 18 år, navnet er ændret af hensyn til klienten, der ønsker at være anonym.

“Led af højdeskræk” — Gitte
højdeskræk

Hej Bente

Tak for sidst. Jeg vil bare lige fortælle, at jeg jo var til Brigdewalk på Lillebæltsbroen i søndags. Jeg bestod testen! To timers gåtur i højden – uden problemer!! Mange tak for hjælpen.

Mærkede lige et lille snert af højdeskræk, da vi kom op i højden. Men så slappede jeg af og tænkte ved mig selv, at det jo bare var det gamle mønster, som jeg mærkede. Vi gik videre ud på broen (lille smal gangbro udenpå øverste del af broen, gulvet bestod af en riste – så man kunne se igennem) og når jeg mærkede lidt, så bankede jeg på håndkanten og sagde de ord, du havde lært mig. Så blev jeg lige mindet lidt om at slappe af.

Da vi gik op over broen og tilbage på den anden side, var der intet. Jeg kunne læne mig ud over gelænderet, se ned gennem riste-gulvet – slappede fuldstændig af og nød turen.

Det er en mærkelig fornemmelse, for jeg har svært ved at finde fornemmelsen af højdeskrækken frem. Og det føles som om jeg aldrig har lidt af højdeskræk – kan ikke huske det/fornemmelsen. Hi, det er sjovt.

Mange tak skal du have.

Rigtig god ferie til dig.

Kærlig hilsen
Gitte

“Uforklarlige smerter og uro” – Aase Kudsk
Uforklarlige smerter og uro

Jeg har opnået at få meget mere ro og bevægelighed i min før ellers meget urolige og anspændte krop. Dette er en stor ting for mig. Jeg læste om Bente og valgte at prøve hende. Det viste sig at være et godt valg. Min krop begyndte at arbejde på at få det bedre allerede fra første behandling. 

Uden Bentes hjælp, tror jeg ikke, at jeg var kommet så langt. Jeg rendte tidligere en del til læge og spist mange smertestillende piller. Bente kommer ind på og behandler på ellers uforklarlige årsager som gør, at jeg har fået det bedre og bedre for hver gang og det har bevirket, at jeg har mere ro på krop og tanker. 

Jeg vil meget gerne anbefale Bente og hendes behandlinger til andre

“Fornyet energi” – Peter Højer
Fornyet energi

Mine knyster under fødderne er væk. Lægerne så, at kun operation var en mulighed. Jeg fortsætter med at komme hos Bente for at få fornyet min energi og få samlet op siden sidste besøg. Jeg døjede temmelig meget med knysterne, så belastende at jeg eksempelvis ikke kunne gå i træsko. Det næste jeg gerne vil have Bente til at hjælpe mig med er vægtkontrol. Jeg valgte at samarbejde med Bente, da jeg har tillid til hende og at hun kan hjælpe mig. Uden hendes hjælp havde jeg nok ikke været så opmærksom på mine fysiske og psykiske tilstande. Jeg har bestemt fået indfriet mine forventninger og lidt til og kan varmt anbefale andre at tage en snak med Bente om deres problemer og indlede en behandling.

“At blive lyttet til og modtage fra Bente over telefonen”
At blive lyttet til

Bente har en særlig evne til, at du føler dig set. Sådan har jeg i hvert fald oplevet det. Selv over telefonen formår Bente at udvise et enormt nærvær, der gør, at jeg uden tøven har lyst til at dele og blive lyttet til samt at lytte til hende og hendes altid varmende ord.

Carina 

Jeg kunne ikke være ægte glad, nu er jeg sundere i alle henseender med online forløb med Bente – Lotte
Bente ved briks

Jeg er, hvad man må kalde senior. Har et arbejde, jeg er glad for, to voksne børn og snart to børnebørn og netop gift igen. Jeg havde alle de gode rammer, jeg kunne tænke mig, alligevel var jeg ked af det. Jeg vkunne ikke være ægte glad, og havde hverken overskud eller energi til andet end mit arbejde.

Jeg fik en anbefaling fra min massør, hun sagde, at Bente var god til at finde ud af, om man manglede vitaminer og mineraler, og at hun i øvrigt kunne noget af det mere diffuse mellem himmel og jord.

Jeg fik noget andet ud af det, end jeg havde forventet. Jeg håbede blot at få det bedre psykisk. Men også fysisk føler jeg mig bedre tilpas nu. Jeg føler mig nu sundere i alle henseender. Mit humør er løftet og jeg er begyndt at stole mere på mine egne fornemmelser. Kort og godt så kunne jeg ikke have gjort det uden Bentes hjælp og jeg vil absolut fortsat komme till hende igen, hvis jeg skulle få brug for hjælp og støtte.

Jeg vil gerne anbefale Bente til andre, men kun til folk jeg ved er åbne for det mere diffuse mellem jord og himmel. Det er min blufærdighed, der sætter denne grænse, indtil videre.

Lotte

Hvordan du får hjælp af Bente i online forløb ved kroniske udfordringer – Janne fortæller, hvordan hun kom ud af smerter og frygt
Hvordan du får hjælp af Bente

Udtalelse til Bente Fisker, den 15. juli 2020

Jeg hedder Janne, født i 1969. Mit liv har været yderst fornuftigt, selvstændig erhvervsdrivende og med høj energi.  Jeg gik så hen og fik helbredsmæssige udfordringer, først blodpropper og senere diagnosen kronisk endometriose, som har været rigtig hård for mig med smerter 22 dage ud af 30. Jeg manglede ekstra hjælp udover hjælp fra det etablerede, som ikke gik hurtigt nok efter mit behov.

Bente har betydet alt for mig, hun er der med sin omsorgsfuldhed og jeg har været i gode hænder. Hun forstår mig, er der for mig. Hun går bare i gang og hun kan de vildeste ting. Jeg har mødt Bente én gang, ellers er alt foregået online via telefonen, og det har været med stor tryghed altid, for Bente tester og er helt præcis i forhold til mineraler/vitaminer jeg manglede, uforløste traumer, som jeg kendte til, men jeg er absolut også blevet konfronteret med dem, jeg ikke slev kendte til – og dem fik hun forløst og jeg kunne også mærke jeg var et helt nyt sted – som en nyfødt baby i Bentes hænder.

Igennem forløbet er jeg gået fra at have vildt mange smerter til, at jeg stort set ingen smerter har nu. Jeg har fået energi og min livsglæde tilbage. Mit hår har glans – et symbol på, at livet det er værd at leve igen.

Jeg var et sted, hvor jeg havde overvejet at stoppe min selvstændige forretning. Jeg har snart 10 års jubilæum og det ville selvfølgelig have været en kæmpe sorg, men jeg har energi til det nu, og til at være mor og til at gå lange ture med min hund. Livet er bare værd at leve, og Bente har givet mig håb og tro på det hele kan lade sig gøre. Når jeg ved, jeg har Bente i baghånden, så ved jeg, at jeg kan. Hun kan hjælpe mig – hun ved, hvad der skal til.

Om Bente bruger kinesiologi, healing, traumeforløsning eller andet er sådan set ikke noget jeg spekulerer så meget over – jeg har bare tillid til det hun gør, fordi jeg kan mærke det.

Bente får mine varmeste anbefalinger. Til alle jer, som går og døjer med noget, husk livet er for kort til at gå og have ondt, til at gå og være begrænset. Kom derude og få gang i det, tag en beslutning om at gøre noget godt for dig selv. Det er det mest livgivende du kan gøre. Jeg håber der er andre, der kan være lige så begunstiget, som jeg.

Janne

Inden min krop og psyke stod fuldstændigt af, fik jeg hjælpen ved online sessioner med Bente – Sussie
hjælp ved online sessioner

Sussie Estel Julianne Munch udtaler sig den 27. oktober 2021

Bente Fisker er en utrolig kompetent mangefacetteret behandler, jeg er hende meget taknemmelig for, hvad hun har udrettet for min sundhed ved online-sessioner. Jeg er 61 år gammel og har kæmpet med et på en side både mere og mere skrantende helbred og invaliderende kroniske smerter i 35 år, og på den anden side en, troede jeg selv, jernstyrke og udholdenhed, som fik mig til at fortsætte med at slide på mig selv. Men for 3 år siden måtte mit arbejdsliv definitivt stoppe før berammet tid.

Da jeg for 35 år siden for første gang oplevede ubalancer i mit helbred, kontaktede jeg en kinesiolog (hvilket Bente også er uddannet), fordi jeg syntes, at behandlingsmåden virkede troværdig på mig. Men dengang var jeg ikke parat til kinesiologens indledende spørgsmål: ” Hvorfor har du valgt at få bækkenløsning?” Jeg blev forurettet og vred og kom aldrig til at benytte mig af hende.
Bente Fisker derimod har jeg oplevet som en meget kompetent og respektfuld kinesiolog, som IKKE har overskredet mine grænser for, hvad jeg kan forstå at dele med under en behandling. Jeg oplever Bente som værende utroligt skarp i både hendes sansning og hendes faglighed. Bente lytter og spørger ind på en uhyre respektfuld måde. Og når Bente begynde på hendes behandling af mine smerter/ubalancer, så rammer hun fuldstændigt plet. Og behandlingen samt de medfølgende hjemmeopgaver de VIRKER. Det har været en forunderlig oplevelse, og jeg er taknemmelig for at have fundet vej til hende, inden min krop og psyke stod fuldstændigt af.

Sussie Estel Julianne Munch

Jette kan efter sit forløb nu selv “snakke smerter ned”
snakke smerter ned

Jette Østergaard fortæller om sit forløb med Bente Fisker

  • Hvor er du i livet nu her?

Smerter er minimale og jeg kan selv ”snakke min smerter ned”. Jeg har fundet mig selv igen efter skilsmisse og tager mig selv i at smile og grine igen. Jeg er landet der, hvor jeg gerne vil bo og være. Med Bentes hjælp har jeg fået mere ro på og mærker mig selv og har gode værktøjer, jeg kan bruge som gør, at jeg kan behandle mig selv og kommer hurtigt væk fra uro og angst. Jeg er kommet så langt, at jeg har selvtillid og kan gøre, hvad jeg har lyst til og kan udtrykke mig og tør at snakke med fremmed mennesker.

  • Hvor var du i livet, før du kom til mig?

Jeg havde mange smerter i iskias, fod og højre side af kroppen. Jeg var indelukket, havde ikke så meget selvtillid og var ikke meget for at snakke med mennesker, jeg ikke kendte.

  • Hvorfor valgte du at komme til Bente?

Efter at have set Bentes webinar, kunne jeg mærke, at jeg havde brug for hendes hjælp og bookede en telefonsamtale. I løbet af samtalen besluttede jeg mig for at takke ja til Bentes tilbud om at gå i et 12 ugers intensiv forløb én til én.

  • Kunne du have gjort det uden hendes hjælp? NEJ!
  • Fik du det ud af det, som du forventede? Ja og mere til.
  • Fik du mere ud af det end forventet? Ja, jeg fik en del mere ud af det end forventet, jeg vidste egentlig heller ikke, hvad jeg forventede, jeg gik ind i det med et åbent sind. 
  • Vil du fortsat komme til Bente, hvis du skulle komme i en situation, hvor du har brug for hjælp og støtte? Ja.
    • Vil du anbefale Bente til andre? Det vil jeg i hvert fald. Mine familie og venner har kunnet mærke mine gode forandringer.
    “Negative tanker og følelser kan gøre os voldsomt syge” – Marianne Lassen
    sunlight

    Jeg kan virkelig mærke, når Bente har hjulpet mig. Hun booster min energi på en målrettet måde. Jeg bliver hurtigt positivt stemt og det påvirker min krop godt på alle måder. Bente lærer mig at holde mig centreret, så jeg kan fokusere på mine gøremål.

    Det spændende er, at jeg er blevet bevidst om, hvor vigtigt det at arbejde med at komme ud af negativiteter af alle slags.

    Det har Bente hjulpet mig med på bedste vis. Jeg har ikke oplevet, at andre har kunnet hjælpe mig på samme måde. Hun går hele vejen rundt om mit liv og balancerer det, der er lige nu og det der ligger fra fortiden. Det de andre gjorde, som jeg prøvede, fokuserede kun på ét område i min krop. Det jeg har fået ud af at være i forløb hos Bente er, at hele jeg er blevet hjulpet. Hun tager det hele med, hvordan jeg har det, også følelsesmæssigt. Negative tanker og følelser kan gøre os voldsomt syge, det har jeg selv oplevet.

    Bente startede min rejse ud af negativiteten. 

    Jeg vil gerne give min bedste anbefalinger om Bente og hendes behandlinger.

    Marianne Lassen.